Loven om fri næring blev først vedtaget 1857 og realiseret 1862, men allerede i efteråret 1849 mødtes Kalundborgs håndværkere og handlende på rådhuset for at drøfte de mulige konsekvenser af den fri næring.
Mødet bestyrkede håndværkernes ængstelse, og de fortsatte derfor deres drøftelser i Dannevirke, Kordilgade 8. Her besluttede de at indkalde byens håndværkere til et møde med henblik på at få dannet en håndværkerforening til at varetage deres interesser.
Resultatet blev Håndværksmestrenes Forening, stiftet den 7. januar 1850 på rådhuset i Adelgade. Navner er senere ændret til Kalundborg Håndværkerforening. Foreningens formål var ”at fremme alt, hvad der kan bidrage til håndværkerstandens tarv og oplysning”. I modsætning til en del andre købstæder blev der altså ikke i Kalundborg tale om en fælles borgerforening for håndværkere og handlende.
